Arh, hold nu op med alt det RIP-shit! Det fortæller jo egentlig mere om, hvor bange I selv er for døden... Jeg synes at programmerne om Morten & Peter var suveræne og TV-historie. Det lærte os noget om at evnesvage/psykisk udfordrede/eller (-tør jeg sige det....) åndssvage mennesker er lige så menneskelige som alle vi “normale” . Elsker de to kære gutter... Men det har altså ikke meget at gøre med den der vamle dyrkelse af en blanding af nostalgi og “næh, tænk! Den evnesvage mand er død...”
I denne verden som vi efterhånden lever i... Så jeg altid glad når jeg der dette klip, Morten <3 Håber og ved du har det godt. Du savnet, hvil altid i fred, med din geniale humor.
