Så kom afsnit 2 endelig op, efter lidt problemer. Lars Engels har besøgt de lukkede retspsykiatriske afdelinger på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Rettighederne ejes ikke af mig, men af DR.
Synes personalet selv optrapper den konflikt med Emil, og så lægges han i spændetrøje selv om han er faldet ned og er helt rolig. Håber virkelig de metoder der bruges har ændret sig.
Jeg tror det er konsekvenspædagogikken de gør brug af. Det skal have lidt større konsekvenser, at true med mord og iøvrigt bryde de restriktioner han har omkring sig, end bare at blive lukket ind på sit værelse.
Helt enig. Hvis de nu bare havde ladet ham snakke med sin stedfar. Han har jo lige fået at vide han ikke må få besøg, det er da klart man reagere på det, når det er det eneste positive man har i livet. Isedet skal de bruge magt og forværre situationen. Desværre sker dette mere end man tror.
@@lisejensen380, Jeg er selv uddannet pædagog, og det er grotesk som personalet agerer i forhold til Emil, de bruger unødvendig magt over for en mand der er faldet ned igen og sidder stille og roligt på stolen og er til at snakke med. Det er virkeligt uhyggeligt hvis spændetrøjer stadig misbruges, for det de gør er at misbruge spændetrøjen for også dengang var der restriktioner på brug af den.
Han sidder og siger han vil hyre folk til og nakke en, har været på stoffer hele tiden. Klar hans mor viste godt hans situation, og sikkert også kom med narko til ham. Havde det været i dag var det bælte spænde i 30 dage. Du kan ikke behandle en person hvis de er påvirkede af alle mulig andre stoffer. De var mere end venlige overfor ham, kom på en afdeling i dag så kan du se hvordan sådan en situation skal behandles.
Jeg arbejder selv med lign. mennesker, og da ham den store gut begyndte at snakke om jordbærbede, ja der knækkede filmen altså for mig :D Flad af grin :) Selvfølgelig har de alle min dybeste medfølelse, hvis nogen skulle være i tvivl.
Man skal være forberedt på massive bivirkninger, især på den lange bane. Jeg fik en meget omfattende medicinering i ca. 15 år. Jeg har på skrift en psykiatrisk overlæges udtalelse " jan er meget nedslidt efter mange års massiv medicinering" Stol ikke på det system, det er pil råddent!!
20:35 "Pierre, hvorfor er du her egenlig på den retspsykiatriske afdeling?" "Åh, jeg lavede noget kriminelt ude i albertslund" "Var det alvorligt?" *vender sig langsomt mod kameraet* "Ja" Det ku være traileren til en ny dansk film jeg godt gad at se
Enig, stakkels mennesker,( det gjorde dybt indtryk på mig i del 1 om fyren der talte om,at de får det “hvide snit”,(Lobotomi), via medicin,(især anti-psykotisk medicin gør dem svært overvægtige og ofte >mere< paranoiske og syge,(psykisk OG fysisk),af alt den medicin, de burde halvere det,( og når de bliver talt til som børn løber det koldt ned af ryggen på mig :/ ).
@@hackedaccount5116 Du burde se de mennesker på mindre (eller intet) medicin. Der er en meget god grund til man får en behandlingsdom eller anbringelsesdom i Danmark. Det er utroligt svært at blive dømt til psykiatrisk behandling. Man skal være meget syg og meget farlig, før det sker. Ja psykofarmaka er da ikke til at spøge med, men desværre er de nuværende alternativer ikke gode nok, til mennesker der er så syge.
52:26: Det er jo komplet galimatias, at han ikke må sige hej til sin stedfar, når personalet sidder ved siden af og kan høre hvert et ord. Personalet skaber en unødvendig konflikt, der bare giver bagslag på længere sigt.
Der er sgu ikke bedre i dag. Min kærestes veninde der har psykiske problemer endte i sådan en i 7 dage i streg, mens hun lagde i sit eget lort. Prøv at forestil dig det, have hallucinationer der siger du skal slå dig selv ihjel mens du også i det hele taget har det af helvedes til i dit hoved og gerne vil have det hele til at stoppe mens du sidder spænt fast har intet til at hjælpe dig og du ligger i dit eget lort, fordi de ikke havde nok personale. Danmark har utroligt brug for flere ressourcer til psykiatrien og bedre metoder at håndtere det på.
@@tobias2232 de er simpelthen så gamle jeg ikke kan huske det, prøv og hent appen Shazam til din telefon. Og så spol ind til tidspunktet hvor sangen er mest klar og tydelig, og tryk på shazam knappen og afspil musikken uden at sige noget. Så skulle den finde nummeret til dig
Jeg kan bedst lide Elly, damen med det grå hår. Det er et uhyggeligt sted og jeg håber behandlings formen har ændret sig. One flew East, one flew West, One flew over the Cuckoos Nest
Kan desværre af personlig erfaring på et ÅBENT afsnit på Sct. Hans. De ødelagde mit liv og gav mig afhængighed som jeg aldrig havde haft.. de er fuldstændig ligeglade med dig. De råbte af mig, mobbede mig, og var fuldstændig umenneskelige overfor mig. Overlægen græd på mit værelse 2 gange og sagde op pga de frygtelige omstændigheder. Sct hans er en dansk skændsel..
Det er sgu synd at de bliver tæppebombet med "medicin", når det tydeligvis er individer som har brug for hjælp. Håber sandelig at systemet er forbedret siden 90'erne.
Det er desværre værre.. prøv at gå på et afsnit folk er zombier.. de er overmedicineret, personalet giver ikke en fuxk for dem. Absolut ingen form for omsorg eller validering. Du bliver lukket ind på er værelse og er stortest alene uden behandling, uden nogen de er absolut frygtelige. Jeg var på åbent afsnit og at se det her gav mig flashbacks. Jeg vil faktisk sige det værre nu.
hvor har jeg bare så lidt respekt for den mand 55:33. Virkelig en dårlig måde han håndterede en konflikt, der så let kunne være undgået. Selvfølgelig altid nemt at sige det bagefter, det er bare så sørgeligt at se.
Da jeg var studerende, arbejdede jeg i 1999 til 2000 på Glostrup hospital og Nordvang som Piccolo. Jeg havde adgang til alle afdelinger der, inklusiv de mest lukkede afsnit. En ting lærte jeg om Psykiatrien, og det var at det var meget skræmmende. De mennesker der arbejder der, påvirkes af dem de behandler og omgås. Det kan nok mest sammenlignes med politifolk som bliver forrået af det miljø de lever deres dagligdag i. Jeg oplevede både læger som plejepersonale der var yderst ubehagelige og uligevægtige. De havde svært ved at omgås mennesker i øjenhøjde og respektfuldt, uanset om det var kolleger, besøgende eller indlagte. Psykiatrien i Danmark lader desværre meget at ønske. Jeg har historier der ville få det til at løbe de fleste koldt ned af ryggen.
Så deres løsning på de fleste problemer er simpelthen bare at give folk mere og mere medicin og derved gøre dem afhængige af opioider, det sku flot, virkelig flot
Du burde se de afdelinger indefra. Da jeg var studerende, arbejdede jeg i 1999 til 2000 på Glostrup hospital og Nordvang som Piccolo. Jeg havde adgang til alle afdelinger der, inklusiv de mest lukkede afsnit. En ting lærte jeg om Psykiatrien, og det var meget skræmmende. De mennesker der arbejder der, påvirkes af dem de behandler og omgås. Det kan nok mest sammenlignes med politifolk som bliver forrået af det miljø de lever deres dagligdag i. Jeg oplevede både læger som plejepersonale der var yderst ubehagelige og uligevægtige. De havde svært ved at omgås mennesker i øjenhøjde og respektfuldt, uanset om det var kolleger, besøgende eller indlagte. Psykiatrien i Danmark lader desværre meget at ønske. Jeg har historier der ville få det til at løbe de fleste koldt ned af ryggen.
Hvis det er rigtigt at de har "dommerens ord" (rettens tilsagn) til at medicere de indsatte som denne film viser, kan man spørge; på hvilket grundlag retten når frem til dette resultat. Jeg har forstået at der tale om dømte kriminelle, men det er jo ikke alle dømte kriminelle der dømmes til tvangsmedicinering. Hvor kriminel skal man være for at havne i deres situation?
Du behøver hverken at være dømt eller kriminel for at blive tvangsmedicineret, ej heller tvangsindlagt... Hvis en psykiater skønner dig til at være til fare for dig selv, eller andre, bliver begge som regel anvendt, og du har intet at skulle sige før du bliver lukket ud igen. Du kan nægte at tage medicinen, og det er så op til psykiateren at vurdere om det skal gøres med tvang, og samtidig også om patienten kan udskrives, hvilket selvsagt bliver misbrugt til at nægte folk udskrivelse, indtil de frivilligt tager medicinen.
Jeg håber virkelig også at meget er anderledes i dage Jeg har stadigvæk mareridt OG jeg frygter fortsat for- HVIS Jeg nogensinde havner “sådan et sted” igen Ildebrande hvor patienter satte ild til afdelingerne var næsten “almindelige” - Tænk på når du ikke har nogen chance eller mulighed for at slippe ud og væk når afdelingen er i brand Og - på et tidspunkt var Jeg selv lige ved at blive slået i hjem- kvalt af en patient - i mens jeg lå og sov til eftermiddag - Jeg blev (kun) reddet af at der var en patient der så det og tilkaldte personalet hvorefter han blev stoppet. Personalet spurgte om Jeg ville snakke “om det”.? Jeg havde dog brug for lige at komme mig over chokket Og da Jeg måske 30 min senere følte jeg var “faldet ned” og så ville snakke med dem - Så havde de ikke “tid” Og sådan var det ofte Den medicin og De diagnoser vi fik stillet (Den gang) var givet ud fra den gamle “sindsygelov” lavet i 1939 (Jeg ved i dag at en diagnose virkelig kan “ødelægge” alt for Dig, og Din fremtid. Tidligere og måske fortsat - blev (og bliver) Du ikke hørt - når først Du har en psykiatri diagnose og det faktisk uanset om Du har fysiske skader og/eller smerter - Du ses ikke på som andet end en psykisk syg person og bliver desværre tit kun vurderet ud fra dette Det er trist, men det er som Jeg føler det har været for mig igennem nu snart fyrre år Min “røvtur” begyndte i frit fald - Efter Jeg blev “slået ned” Person blev dømt 18 mdr (kun fordi der var andet medregnet i dommen) og som Jeg siger - Jeg, fik livstid” HVIS Jeg var blevet lyttet til, forsøgt forstået OG gennem årene “rummet” som den person Jeg blev dannet til at blive - Pga af en manglende hjælp - Den rigtige hjælp - Ja bare en hjælp - Og ikke i årtier blot “bedøvet” af SÅ mange medikamenter /(psykofarmaka ) som desværre kun har bidraget til at ødelægge meget af mig som person - Jeg har igennem årene fået “kæmpet” mig ud af al denne medicin - Af psykofarmakaene der dog i dag er blevet erstattet af stærkt smertestillende - Men uanset - Mit liv ER ødelagt - Og i dag - Får Jeg fortsat ikke hjælp - ikke en hjælp der giver MIG “noget” - ikke den nødvendige støtte eller hjælp. Jeg føler at Jeg den dag i dag fortsat ses på som - Sindsyg.! Flere af míne venner er ikke længere i live Jeg tror /(Jeg ved) at de kunne have været i live HVIS nogen havde hørt på dem når de søgte hjælp (hjælp når de henvendte sig og klagede over fysiske smerter) - men desværre - De blev ikke hørt og ikke lyttet til og ikke taget alvorligt - Og det blev Deres død.! Jeg ved det er hårde beskyldninger - Men det er jo også kun Jeg der ser det som sådan - Og Jeg er jo blot en af “De der” Sindsyge INFEN skal /(eller vil) høre på. Jeg så det - fordi Jeg kendte dem langt før de blev syge og endte med at være døende Jeg fulgte dem hele vejen og Jeg så hvordan de blev “behandlet” eller rettere hvordan de ikke blev eller fik en (værdig) behandling - Jeg fulgte Dem hele vejen - Fra før de blev syge og til De ikke længere var Jeg forsøgte at være der og forsøgte at give dem den hjælp, som “systemet” ikke (magtede) , ikke formåede og faktisk ikke gav dem Jeg kæmpede for at de skylle blive hørt - i håbet om at de kunne opnå at få en hjælp “Hjælpen” kom - Men for sent - (Og Hjælp og hjælp....?- Tjae.. Hvis det er og var at hjælpe - Så må Jeg nok indrømme Jeg hellere vil undvære. MIT håb er - Ja Jeg HÅBER virkelig at patienter der havner i det psykiatriske system i dag - Må få en bedre behandling end som Vi fik - den gang i 80’erne Vi fik og blev hurtigt diagnosticeret - Uden skelen til så meget andet end som vi var i “nuet”, som “De” så Os i “nuet” og derud fra blev Vores diagnose/r stillet og givet - Og så blev Vi proppet med medikamenter som desværre over tid har nedbrudt Os, Vores krop og Vores “system”. Mange af Os var så “bedøvede”, at vi nærmest bare gik rundt som levende Zombier og nogle kunne dårligt nok huske vores eget navn - Nej - Det er ikke det Jeg vil kalde for en hjælp -og da Slet ikke en behandling - Ikke én der gjorde eller har gjort noget godt. Desuden så er Jeg af den mening- At uanset diagnose - Så ER og kan mange over tid godt få det bedre - Men desværre, så er det kun få der opnår at komme videre - Mange bliver i stedet for “fastholdt” i systemet. Men desværre - Vi med psykiske lidelser og mentale diagnoser - Vi får ikke og aldrig muligheden for at blive set på som mennesker, men kun og altid - Som Sindsyge.! Dvs mange af Os får ikke og har aldrig fået chancen for eller til at leve - leve et liv som vi Selv kan mærke - Er et liv Når Jeg tænker tilbage - Til “den gang” - i 80’erne - så føler Jeg, at vi ofte blev brugt - som noget personalet på en dårlig dag - kunne “afreagere” på De, personalet kunne og vidste nøjagtigt hvordan de kunne få enkelte eller hele afdelingen “Op at køre” Og Vi som patienter havde aldrig nogen chance, ingen mulighed for at forsvare Os - fortælle Vores version af det der skete Vores forklaringer havde ingen betydning - Personalets ord - Var “lov”.! Jeg følte jeg blev brugt til - Ja nærmest til, at personalet - på en dårlig dag - kunne afreagere - før de igen skulle hjem til familien Jeg Selv har desværre store traumer fra den tid - men det - er jo ikke noget der er så vigtigt Hvis og når Jeg tidligere forsøgte at fortælle og lukke op for noget af alt det som Jeg selv ved har gjort og bidraget til at gøre mig til den person Jeg er endt som i dag - Nemlig som et ødelagt og et smadret menneske. så blev - og bliver Jeg stadigvæk afvist og ikke taget alvorligt - svaret er ligesom altid - “Ja men - Det er jo gamle dage, Du må se at komme videre - Du må lægge det bag dig”! Jeg ved jo - at alt det som Jeg stadigvæk bærer rundt på - Alt det som fortsat er i mig og som nu ligger låst inde i en “boks”, en aflåst boks - dybt dybt inde i mig - Ja alt det Jeg ikke og aldrig er kommet “af med” - alt det der “gamle” - Det ER det som gør og ikke mindst bidrager til - At Jeg er endt med at være og blive som Jeg er i dag - nemlig- et ødelagt og smadret menneske - En person ingen (formår) at rumme og ikke kan, vil og måske tør.. prøve at forstå - I dag er Jeg en person der kun har “håbet” tilbage - En tidligere “stærk” pige - Som det er lykkes “systemet” at knækket - Men en person, der uanset - Fortsat forsøger og prøver på at kæmpe - Jeg kæmper for og med håbet om - At folk, at De som i fremtiden havner i “systemet” - Aldrig nogensinde - må opleve eller gennemgå bare lidt af det Jeg har været igennem. Fordi - Det er på ingen måde et værdigt og ikke et humant liv at leve i og med- Ja faktisk så føler Jeg det er totalt umenneskeligt. Så Jeg HÅBER -At der Psykiatriske system ER blevet ændret - Jeg håber at indlagte i dag må og har mere at sige - Og det ikke kun er på personalets præmisser. Som Jeg husker det var - Den gang i 80’erne.! Da Jeg så filmen /(denne dokumentar) Hold kæft hvor kunne Jeg se, føle og mærke meget af alt det gamle fra den tid Jeg håber ikke at Jeg Selv nogensinde havner sådan et sted igen Selv i dag lever Jeg med frygten for at havne et sådant sted igen Bla. fordi Jeg med en diagnose har større mulighed for det Fordi Jeg tilbage i 80’erne blev “givet” og fik stillet diagnoser der stemplede mug for livet Jeg bliver fortsat set på og betragtet Af folk i “Systemet” som “Sindsyg” Og det er Uanset om det er i det Kommunale Eller i Sundhedsvæsenet Jeg ér og vil altid være - Og blive set på - som “Sindsyg” - Desværre.. Men uanset - så vil Jeg ønske Jer ALLE en rigtig god dag Og sørg for at huske på - At passe godt på Jer Hver og Én Og Vær mod andre som Du selv ønsker at blive behandlet Hjælp andre og husk at give De Du møder på Din vej - Et smil. Et smil kan virkelig gøre “Forskellen”.
Jeg håber at I kan leve med det ... Det kan de desværre godt, Jeff , fordi de er clueless, de mener virkelig at de gør et godt stykke arbejde... Trilafon
Du ved ikke hvad psykose er tror jeg. Du kan se allerede hvordan Jeff tænker og opfører sig selv når han er i behandling. At slippe ham ud og give totalt frit spil vil være katastrofalt for både ham selv og andre. Det er sådan det er.
Man undrer sig om de i det hele taget tjekkede besøgende for stoffer, taget i betragtning hvor nemt de indlagte åbenbart havde adgang til både det ene og det andet.
Jacob. Det. Er. Selvefølige. Rigtigt. Det. Du. Kommer. Med. Men. De har. En direknose. Så det. Er. Grund. Til. Hvorfor. At. De. Får.så.meget. Medicine. I emil. S. Tilfælde. Hørte. Personale. Under. Den. Episode. Der. Hente på. Kontoret. Lidt. Mere. Ind. Andre. Af de. Som. Så. Denne. Video. Gjorde.
