Hej, jeg skriver lige et svar her om lyden, som jeg også har tilføjet til videoens beskrivelse: Nej, lyden er ikke perfekt, og det er super ærgerligt. Der skete desværre det under showet, at min microport gik i stykker - det er den lille mikrofon, man har siddende i skjorten, som skulle opfange lyden fra mig helt perfekt. Vi var derfor nødt til at redde lyden ved hjælp af de mikrofoner, der var stillet op i teltet til at opfange publikums lyd. Det var et kæmpe slag i ansigtet, da jeg havde kæmpet så hårdt for at få det hele til at gå op, og så kommer sådan en lille teknisk detalje og er lige ved at smadre det hele. Min klipper Teis fortjener virkelig en stor ros her for at tage lyden fra dårlig til sådan okay. Jeg håber, at I kan abstrahere fra det og stadig nyde showet. KH Tjelle